The Traders of Genoa![]() På spillebrættet er en række forskellige bygninger aftegnet: der er havnen, rådhuset, posthuset, forskellige lagre og villaer. På hvert af stederne kan udføres en aktion. Aktionen er afhængigt af stedet. På de forskellige lagre får man eksempelvis varer, i villaerne får man privilegiekort eller handelskort, i katedralen får man pointbrikker og på posthuset får man kurerkort. Dette er bare eksempler, der findes flere brikker man kan få og bruge senere i sine ture. Spillerne har tur på skift. Spillebrættet er inddelt i felter I sin tur slår spilleren med to terninger og disse bestemmer, hvilket felt ”tårnet” skal stilles i. Tårnet består af fem brikker, og spilleren skal efterlade en brik i hvert felt, som spilleren går igennem. Spilleren kan nu modtage bud fra de andre spillere om, hvad de vil give for at købe aktionerne i de bygninger, som spilleren kan komme igennem, eller som spilleren allerede har valgt at gå igennem. Spilleren kan kun sige nej til at sælge en aktion, som tårnet går igennem, hvis han/hun selv tager aktionen i den pågældende bygning. Alt hvad spillerne har af varer, pointbrikker, kort og penge kan bruges i disse handler. ![]() Ved begyndelsen af spillet har hver spiller følgende kort: En ”lille handel”, en ”stor handel”, et privilegiekort og et kurerkort. For at afslutte en handel skal en spiller udover at have de krævede varer også opnå at få aktionen i den bygning, hvor varen eller varerne skal afleveres. Herved tjenes penge. Kurerkortet indløses til penge, når tårnet i en spillers tur forbinder de to steder, som nævnes på kurerkortet. Privilegiekortene giver penge i slutningen af spillet. Designer: Rüediger Dorn Tysk titel: Die Händler von Genua Antal spillere: 2-5 spillere Spilletid: 120 minutter Udgivelsesår: 2001 Spiltype: Brætspil, handelsspil ![]() Nummer 3 ved Deutscher SpielePreis 2001. Links: Engelske regler |